Spring til indhold

Weekend Media Festival 2017

Nordics Exposed var en unik udstilling lavet af de nordiske ambassader i Kroatien. Udstillingen præsenterede Danmark, Finland, Norge og Sverige gennem deres værdier, idéer og udfordringer.

Det nordiske samarbejde om projektet støttet af Nordisk Ministerråd blev udstillet fra 21.-24. september 2017 i den kroatiske kystby Rovinj, der dannede ramme for den største festival i regionen for kommunikationsindustrien - Weekend Media Festival.

På trods af det generelt set positive billede af nordiske lande i Kroatien virker de nordiske folkefærd nogle gange for langt væk til at forstå og skille fra hinanden. 

De nordiske ambassader ønskede at vise, hvordan delte værdier, simple idéer, samarbejde og beslutsomhed kan gøre ting bedre. Den nordiske model er ikke kun anvendelig i Norden, men kan findes i alle samfund, hvor mennesker er åbensindede og indstillede på samarbejde. 

De nordiske ambassadører, herunder den danske ambassadør Christian Thorning, åbende udstillingen ved at fastslå de tætknyttede bånd mellem landene og de delte fremadskuende visioner.

Udover selve udstillingen, der visuelt formidlede nordiske værdier, blev de enkelte lande også præsenteret ved en række forelæsninger. De danske forelæsere var Dennis Kirkebæk og Martin Hjort fra Roskilde Festival, der fortalte om festivallen som en by. Forelæsererne ville også dele den velkendte "Orange Feeling" med publikum i salen ved at drage paralleller mellem festivallens arrangører og gæster og danske værdier generelt. 

De udstillede idéer fra Norden havde til formål at engagere den enkeltes kritiske tænken og at fremlægge gode eksempler og forslag til både erhvervslivet og det enkelte individ. En af de mange nordiske værdier, som blev præsenteret, var det ubrydelige bånd mellem individet, samfund og familien. Hvis alle komponenter ikke er i balance, sker der ikke egentlige fremskridt.