Spring til indhold

Indenrigspolitik

Kroatien er et parlamentarisk demokrati med en uafhængig præsident. Det seneste valg til parlamentet, Sabor, fandt sted 11. september 2016. Der er 16 partier i parlamentet, som i denne valgperiode i alt består af 151 medlemmer. Valgperioden er fire år, men parlamentet kan opløse sig selv før tid. Præsidenten kan ligeledes opløse parlamentet på indstilling fra regeringen, hvis regeringen har tabt en tillidsafstemning, den selv har foreslået, eller hvis finansloven ikke er blevet vedtaget 120 dage efter der et blevet fremsat forslag til den.

Den Kroatiske Union, HDZ (61 mandater) har siden juni 2017 dannet regering med reformistpartiet HNS (5 mandater). Det største oppositionsparti er Socialdemokratiet, SDP (54 mandater). De øvrige partier i oppositionen har fra 1-9 mandater.

Der afholdes lokale valg til de ca. 550 kommuner og 21 præfekturer hvert fjerde år. Seneste valg fandt sted i maj 2017, hvor den partiuafhængige Milan Bandic blev valgt for sjette gang i træk.

Europa-parlamentsvalget 25. maj 2014 var i Kroatien stærkt præget af den indenrigspolitiske situation. Således fik centrum-venstre-regeringskoalitionen 4 mandater, mens 6 mandater gik til oppositionen til højre og 1 mandat til venstre-miljøpartiet ORaH, der blev oprettet i januar 2014. Valgdeltagelsen lå på ca. 25%.

De økonomiske problemer præger fortsat Kroatiens indenrigspolitik. Statsbudgettet for 2017 er på ca. 121 mia HRK med et underskud på ca. 6.8 mia. HRK (1.9% af BNP).