Gå til indhold

Handelspraktikant

Handelspraktikant
Den Danske Ambassade i Zagreb søger en handelspraktikant til hvert halvår. Praktikopholdet vil være af seks måneders varighed med opstart i februar eller august. 

Vi har åbent for ansøgninger til efterårssemesteret 2024 med frist 1. marts 2024.

 

Handelspraktikant fra den 1. august 2024 til den 31. januar 2025.
Har du interesse for diplomati, international handel, økonomi og kultur? Er du ansvarsbevidst, innovativ og ønsker du en dynamisk hverdag, hvor du får lov til at prøve dig af i udlandet? Så er det dig vi søger som den kommende handelspraktikant.

For handelsafdelingen på Den Danske Ambassade (Trade Council) er det primære formål at arbejde på at mindske barrierer for danske virksomheder i Kroatien, Albanien og Kosovo. Vi søger konkret at skabe øget markedsadgang for danske virksomheder gennem et styrket myndighedssamarbejde. Dertil kommer implementeringen af regeringens grønne dagsorden, samt EU-Kommissionens European Green Deal, som skal sikre bæredygtig økonomi. Ambassaden har i den forbindelse fokus på samtænkning med ambassadens Public Diplomacy aktiviteter.

Praktikopholdet vil byde på indsigt i de forhold, der knytter sig til international handel, internationalisering samt dansk eksport. Opgaveporteføljen er varieret og består bl.a. af at promovere danske virksomheder og løsninger, informationssøgning og markedsundersøgelser, forberedelse og gennemførelse af diverse events mv. Desuden vil du også bistå med kommunikation gennem bl.a. sociale medier. 

Som en del af et lille team vil du få en travl og inspirerende praktikperiode, hvor du bliver inddraget i mange forskelligartede opgaver og med store muligheder for  at sætte dit præg på ambassadens daglige virke. Der er tale om et praktikophold, hvor der er rig
mulighed for både personlig og faglig udvikling, samt mulighed for en unik indsigt i Udenrigsministeriet som arbejdsplads.

 

Om os
Ambassaden i Zagreb er en lille repræsentation, hvor der, udover ambassadøren og ambassadesekretæren, arbejder fem lokalansatte. Hertil kommer to praktikanter, heraf en politisk/økonomisk praktikant og en handelspraktikant. 

Kvalifikationer
Vi søger en innovativ og ansvarsbevidst praktikant med evne til at tænke selvstændigt og arbejde struktureret. Stærke engelskkundskaber er en forudsætning. Kendskab til de lokale sprog er en fordel, men ikke et krav.

Det er en forudsætning at du er indskrevet på en relevant dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og har gennemført bacheloruddannelsen. 

Vi forestiller os, at ansøger læser en af følgende studier, men er generelt åben også for andre uddannelsesretninger:

·       økonomi, erhvervsøkonomi, politik og økonomi, matematik-økonomi, eller et andet økonomisk/kommercielt studie

·      statskundskab, jura, erhvervsjura, samfundsfag, politik og administration eller et andet samfundsvidenskabeligt studie

·       international virksomhedskommunikation, internationale studier, international business and politics, international relations, Østeuropastudier, Europastudier eller et andet studie med globalt afsæt

Det forventes, at du har et godt kendskab til IT og Office-programmer samt sociale medier.

Ansøger skal endvidere kunne sikkerhedsgodkendes efter gældende regler.

 

Praktikvilkår
Praktikforløbet strækker sig fra den 1. august 2024 til den 31. januar 2025. Praktikopholdet er ulønnet, men ambassaden yder en kompensation på op til 4.000 kr. pr. måned for dokumenterede udgifter i forbindelse med praktikopholdet. Der er under opholdet almindeligvis mulighed for at modtage SU efter gældende regler. Desuden er der mulighed for at søge legater. Praktikanten er selv ansvarlig for at finde bolig, dog kan ambassaden være behjælpelig med dette.

Hvis praktikantens uddannelsesinstitution giver mulighed for meritoverførsel af praktikophold, tilrettelægges opholdet herefter.

Ansøgningsfrist for forårssemestret vil komme start 2025.

 

Ansøgning
Én samlet PDF med ansøgning og CV, samt karakterudskrift fremsendes til 
[email protected] mærket "Praktikant (H)". Vi gennemgår løbende ansøgninger, og opfordrer derfor til at søge hurtigst muligt.

Ambassaden søger også en praktikant til den politiske/økonomiske afdeling, og vi gør opmærksom på, at det er tilladt at søge begge praktikstillinger. Angiv venligst prioritet, såfremt du søger begge stillinger.

Har du yderligere spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte Sara Anastasia Jelaca på tlf. +385 91 4924 540 eller på [email protected]