Spring til indhold

Attester og officielle dokumenter

Hvor kan jeg rekvirere straffeattest, fødsels- og dåbssattest, vielsesattest, separations- eller skilsmisse dokumenter og ægteskabsattest, selv om jeg bor i udlandet?

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Straffeattest

Danske statsborgere og udlændinge, som ønsker en udskrift af deres danske straffeattest, kan rette henvendelse til Kriminalregisteret på følgende adresse:

Kriminalregisteret

Midt- og Vestjyllands Politi

Politiets Administrative Center
Kriminalregisteret
Postboks 1399
7500 Holstebro
 
Telefon: +45 7020 1475

Telefontid:
Mandag, tirsdag og torsdag kl. 10.00-15.00
Fredag kl. 10.00-13.00
Onsdag LUKKET

Kriminalregisteret har brug for kopi af pas (siden med billede og underskrift) eller anden offentlig legitimation (kørekort eller dåbsattest), oplysning om hvorvidt attesten skal være på engelsk, samt oplysning om hvilken adresse attesten skal sendes til. Straffeattesten kan, såfremt den er ren, udstedes på engelsk. Attesten er gratis.

En borger bosat i udlandet kan anmode om en privat straffeattest ved at sende personligt brev, hvor ovennævnte oplysninger indgår. Anmodningen skal være underskrevet. Hvis borgeren udfylder blanketten, er det i henvendelsen til Rigspolitiet vigtigt at oplyse, hvorvidt attesten ønskes på engelsk.

Politiets hjemmeside kan læses mere om indhentelse af dansk straffeattest, hvis du bor i udlandet.

Straffeattesten kan også bestilles digitalt via www.politi.dk, hvis ansøger har NEM-ID.

NB! Det er ikke muligt at få en straffeattest på baggrund af en telefonisk henvendelse.

NB! Det er ikke muligt at få en straffeattest på baggrund af en telefonisk henvendelse.

Fødsels- og dåbsattest og vielsesattest

Attesterne skal rekvireres fra den kirke eller det sogn hvor fødslen/ægteskabet fandt sted. Du kan ringe til kommunekontoret i den relevante kommune og spørg efter kirkekontoret, eller find det relevante sogn på www.sogn.dk. Kirkebogsføreren kan udstede kopi af din fødsels- og/eller vielsesattest.

Separations- eller skilsmissedokumenter

Kopi kan udstedes af det lokale statsamt eller den domstol hvor bevillingen er givet.

Find adresser og telefonnumre på statsforvaltning eller domstole.

Ægteskabsattest

Din seneste bopælskommune kan udstede en ægteskabsattest.

Pas

Har du mistet dit pas, kan du hente et ansøgningsskema om et nyt.
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind